Porrer er endnu en af de her “must have” grønsager og heldigvis er den nem at dyrke og smager rigtig godt.

Dyrkning:

Porrer sås bedst indenfor midt i marts måned, enten i kasser eller små potter, de skal sås 1 cm dybt og kan plantes ud omkring maj. Når de plantes ud, er det bedst at de sættes i bunden af en ca. 10 cm dyb rende, derved kan man løbende trække mere hen efterhånden som porrerne vokser. Der må dog ikke komme jord mellem bladene. Har man en god kompost, bør den blandes i jorden inden man udplanter de små porrer i maj. I tørre perioder vandet grundigt.

Formerring:

Ingen information.

Opbevaring:

De fleste porrer skal spises inden vinter, eller de kan blancheres og fryses ned. Vinterporrer kan tåle frost og kan høstes i løbet af vinteren efterhånden som de spises.

Kommentarer:

Porrer er en alsidig grøntsag, lækker både sommer og vinter. Om sommeren serveres de let kogte med en smule salt på, om vinteren gør de sig godt i f.eks. en kartoffelporre suppe.