Simpelt Liv

Bor man på landet, så er høns bare en nødvendighed. Det at kunne lave sine egne æg er noget af det bedste og det bliver ikke ringere af at man så også ved at æggene kommer fra høns som har haft det rigtig godt.

Ud over æg, så har man jo også mulighed for at få et par kyllinger til fryseren, ægte hjemmelavede kyllinger som har haft en god opvækst og ikke lider af alle mulige skavanker pga. for hurtig vækst. Smagen er også meget bedre og dyrene har et meget bedre kød/fedt forhold.

Høns er nemme at holde og den daglige pasning kan overstås på 5-10 minutter, dvs. fodring, vanding og indsamling af æg. Når man så endelig holder slagtedag så tager det jo lidt længere tid, men det er det hele værd.

Hønsehuset

Hønsehuset kan være alt fra et simpelt træskur til en mere raffineret villa. Hvor pænt det skal være er op til en selv, for hønsene er ligeglade, det skal dog overholde lovkravene og så skal det være funktionelt. Det skal helst være så stort at man kan stå oprejst derinde. Der skal være redekasser hvorfra man nemt kan komme til at indsamle æg. Derudover skal det være nemt at komme til vand og foder så det kan tilses hver dag. Jo nemmere det er at komme til, desto kortere tid skal man bruge på det. Besværlige forhold vil lede til irritation istedet, så forsøg med lidt planlægning at undgå ting der vil irritere dagligt fremover i mange år.

Kød og æg

Høns lægger ca. 1 æg om dagen når de når den æglæggende fase. Ønsker man at slagte dem, så sker det som regel i efteråret, og kyllingerne er klækket i foråret, så de er 5-7 måneder når de når slagtealderen. Det anbefales at de får lov at hænge og modne 1-2 dage på køl (ca. 5°C) inden de puttes i fryseren, så bliver de bedst. Hvis ikke de modnes kan de godt være lidt seje i det. Smagen er dog fortræffelig, den kan ingen supermarkedskylling hamle op med.

Når den mørke tid på året kommer, er det vigtigt at man supplerer med lys om morgenen og om aftenen så hønsene har lys i længere tid, for de stopper helt med at lægge æg hvis man ikke giver dem ekstra lys.

Høns har det med at blive skruk engang imellem, det er helt naturligt og nogle racer har det oftere end andre. Når en høne er skruk vil den lægge sig til at udruge en stak æg (med mindre man fjerner dem) og der vil den så ligge til de klækker. Ønsker man kyllinger at slagte, er udrugningen vigtig og kyllinger kan man sjældent få nok af, kylling kan anvendes på utallige måder i madlavningen og så er det sundt. Høns er desuden nogle af de mindst ressourcekrævende dyr at producere, desuden kan de holdes i villahaver de fleste steder, dog kan det være et problem med haner nogle steder da naboerne syntes larmen er noget værre noget. Kan man ikke have haner selv, så får man kun æg, men kan ikke udruge dem, ønsker man kyllinger til slagtning må man ud i byen og købe udklækkede kyllinger som man så kan fodre op og slagte til efteråret.

Gode råd om hønsehold

• Du bør tænke på forebyggelse af forurening og uhygiejniske forhold.
• Fjerkræ og fugle kan give anledning til støj- og lugtgener. Derfor bør det altid ske under ordnede forhold.
• Det er altid en god ide at orientere dine naboer om dine planer om at holde fjerkræ/ fugle.
• For at imødekomme klager bør du drøfte placeringen af hønsegård, voliere mv. med de berørte naboer.
• Indret hønsegård mv. så du overholder Fødevarestyrelsens indretningskrav i forbindelse med fugleinfluenza. På den måde sikrer du både at dit fjerkræ/fugle ikke smittes af vilde fugle samt at dit hobbyhold ikke er årsag til udbrud hos andre. Reglerne kan findes på www.foedevarestyrelsen.dk .
• Er du i tvivl kan du kontakte den lokale fjerkræavlerforening.
• Du kan rotte- og rævesikre din hønsegård/voliere ved for eksempel at bukke “kyllingenettet” vinkelret ud langs jorden i 50 centimeters bred-de, og grave det ned uden jordoverfladen.
• Sæt dig ind i Paragraffer om hønsehold.