På denne side vil vi kigge nærmere på at producere sin egen mælk og honning. To vidt forskellige ting, men alligevel to ting man tit forbinder med hinanden.

Gedemælk

Mange tror at gedemælk smager grimt, men der tager de helt fejl. Gedemælk smager fortrinligt og er yderst brugbart til mange spændende ting. For at en ged producerer mælk, kræver det at den får et kid. De første 14 dage efter geden har fået kiddet, lader man bare kiddet die hos sin mor. Efter de 14 dage kan man begynde at lade kiddet overnatte i en anden boks end sin mor og så malke hende om morgenen og på den måde deles om mælken. Når kiddet er gammelt nok til at spise selv, fravænner man og kan malke to gange i døgnet. Fra geden begynder at give mælk, kan man regne 10 måneder frem, dertil kan man tillade sig at malke geden. Derefter skal hun have en pause i to måneder inden næste kid kommer, derefter starter processon forfra.

Gedemælken er glimrende som den er, det er ikke nødvendigt at pasteurisere mælk til eget forbrug, det holder fint 5-7 dage på køl. Fedt molekylerne i gedemælk er mindre end i komælk, så man behøver heller ikke homogenisere den. Da fedt molekylerne i gedemælk er mindre, skiller fløden ikke ud lige så nemt som komælk, man kan dog få et apparat til at skille fløden fra.

Nu tænker du sikker, jamen hvad kan jeg ellers bruge gedemælken til. Jo du kan bruge den til at lave yoghurt, ost, is eller bare nøjes med at drikke den eller bruge den på din morgenmad.

To geder er rigeligt til en alm. familie og leverer rigeligt mælk, oftest mere end man kan nå at bruge selv. Kiddene kan man så vælge at sælge, eller at slagte dem og putte dem i fryseren.

Komælk

At holde en ko, kræver noget mere plads og noget mere arbejde end en ged, samtidig giver en ko en hel del mere mælk end en ged. Mælken kan bruges til de samme ting som man altid anvender mælk til. Så der er vist ingen grund til at kommer nærmere ind på det.

Honning

Honning er noget man køber nede i supermarkedet ikke? Nej, man kan nemt lave det selv, det er lidt dyrt i opstart, men selv et enkelt bistade laver rigeligt honning til en hel familie, samt en god portion man kan sælge eller bruge som gaver til venner og bekendte.

Der er egentlig ikke så meget at sige om honningbier, de kræver minimal pasning og producerer masser af lækker honning.

Honningen kan bruges på et stykke brød, i dressinger eller marinader. Derudover kan honning også bruges i bagning eller bare i en kop varm the en kold vinterdag.

Ønsker man ikke selv at passe bierne, men har pladsen til et bistade, så kan man oftest indgå et fordelagtigt samarbejde med en biavler og så deles om den honning de producerer. Dette er til fordel for begge og et samarbejde som dette er ikke et ukendt fænomen.