Køkkenhaven er en god og billig måde at få gode råvarer på. Først og fremmest ved man at ens afgrøder ikke er smurt ind i alle mulige former for kemikalier, derudover ved man også at der ikke er brugt en masse brændstof på transport af afgrøderne fra forskellige lande af.
Udover at det er sundt at spise afgrøderne, så er det også sundt at dyrke dem. Der er en hel del gratis motion i at ordne sin egen have, man kan være sammen om det og det er jo en hyggelig hobby. Der vil være mere arbejde i haven end andre. Bl.a. Er der en del arbejde i foråret når man skal klargøre haven, så man kan så og plante ud. Nogle ting skal sås flere gange i løbet af vækstperioden, f.eks. salat og spinat vokser hurtigt, så hvis man ønsker frisk salat i hele vækstperioden, så må man så noget nyt løbende. Andre ting som kartofler, passer jo næsten så selv når de er lagt, selvfølgelig skal man ud og hyppe dem og fjerne ukrudt. Er man tidligt ude for at fjerne ukrudt, så sparer man sig for meget unødvendigt arbejdet igennem sommeren.
Hvad man vil have i sin køkkenhave er helt op til en selv, mulighederne er mange og kommer også an på smag og behag. Selv kan jeg f.eks. Ikke lide tomater rå, men jeg kan så lide dem på alle mulige andre måder som tomatsovs, ketchup, salsa osv. Mulighederne er mange med tomater.
Der vil komme en masse indlæg om forskellige afgrøder. De mest normale er kartofler, tomater, løg, porrer, og mange andre. Nogle af dem kan kun spises i sæsonen mens andre godt kan opbevares vinteren over.
Mere info om de forskellige afgrøder findes i menuen ude til højre.
Nye kommentarer