Ingredienser:
500 g hakket kalkunkød
2 løg
200 g kartoffel
2 æg
2 dl mælk
2 spsk. rasp
1 fed hvidløg
salt
peber
Forberedelser:
Løg og kartofler rives og blandes med det hakkede kalkunkød. Tilføj æg, mælk, rasp og hvidløg og rør det hele godt sammen. Smag til med salt og peber og stil frikadellefarsen i køleskabet 1-2 timer for at trække.
Tilberedning:
Form frikadellerne med to spiseskeer og placer dem på en bageplade med bagepapir på. Steg frikadellerne i en forvarmet ovn på 220ºC i ca. 25 minutter. Vend frikadellerne efter 10 minutter, og igen efter 20 minutter for at de bliver dejlig sprøde hele vejen rundt.
Kommentarer:
Serveres med kartofler og hjemmelavet rødkål til. Hvis man ikke er så vild med hvidløg kan man undlade at putte det i. En god portion hakket persille i farsen giver også en rigtig god smag.
Links:
Nye kommentarer