I krisetider er det opgangstider for køkkenhaver. Der er mange penge at spare ved selv at dyrke sine grønsager og mindre husdyr er også steget i popularitet.
Regeringen strammer skruen og folks økonomi er stram og der skal spares. Køkkenhaven og de mindre husdyr er en lille udgift i opstart, men kan lede til en større besparelse allerede første år.
Især høns og kaniner er populære dyr, de er nemme at holde, kan holdes stort set over alt og smager fremragende. Dyrehold kræver dog at man sætter sig ind i pasningen af dyrene og at man selvfølgelig kan slagte dem selv eller har en der kan hjælpe med dette, for skal dyrene sendes til en slagter, så er besparelsen røget.
Køkkenhaven er noget anderledes, men kræver også at man sætter sig ind i de forskellige afgrøders behov. Er man ny inden for havekunsten, så anbefales det at man holder sig til få og nemme afgrøder, men som samtidig er yderst produktive og smager godt.
Nemme ting i køkkenhaven er f.eks. tomater, kartofler, gulerødder, salat osv. Det er samtidig ting der kan give en del besparelse hen over året. Lægger man rigeligt kartofler kan man nemt bliver 100% selvforsynende med kartofler. Salat er en anden sag, det kræver en del at dyrke denne om vinteren og de fleste kan godt leve uden salat om vinteren og sørger så for at der er rigeligt med vintergrønsager som kan fylde gryderne i løbet af vinteren.
Læs mere:
Høns i haven
Kaniner i haven
Køkkenhaven
Nye kommentarer